Fire fine bluser til sommeren der hitter til kvinder i 2018

Sommeren er over os, og du er måske allerede i fuld gang med at pakke kufferten til sommerferien. Uanset om turen går til varmere himmelstrøg sydpå, eller du skal nyde den danske sommer herhjemme, er en let og elegant bluse den perfekte sommerstyle.

Blusen er nemlig let at dresse op og ned med det rette tilbehør, og passer godt sammen med både shorts, nederdel og bukser. Så hvis du ikke allerede har fundet din nye yndlingsbluse at gå ud i sommerferien i, kan du se masser af bluser her.

Ellers får du her mere inspiration til, hvordan din nye bluse kan se ud denne sommer, uanset om du er til voluminøse skjorter, flotte farverige print eller et mere klassisk udtryk med de lette bluser med god halsudskæring.

 

Oversize skjortebluse

Er du til et behageligt og samtidig stilfuldt look, er en skøn skjortebluse lige noget for dig. Den voluminøse skjorte er let og luftig at have på og fungerer godt med en smal buks eller leggings under, men du kan også sagtens bruge den alene som en kjole. Lad den eventuelt stå lidt åben med en fin top indenunder, og sæt et tørklæde eller halskæde til for at fuldende looket.

Bluse i smukke mønstre

Smarte striber, grafisk print eller feminine blomstermotiver. I et florlet og luftigt sommerlook er en kortærmet bluse med print i glade farver ikke bare skøn at have på – den er også yderst anvendelig. Sæt den sammen med et par ensfarvede løse bukser for et afslappet udtryk eller brug den sammen med en pencilnederdel og en kort jakke til festlige lejligheder. 

Knitrende hvid bluse

Den rene hvide farve er altid en sikker vinder, når sommeren melder sig. Gå efter en kort bluse i kridhvid eller i mere knækkede udgaver som vanilje eller creme – uanset hvad du vælger, skaber den hvide farve en smuk kontrast til solbrun hud og giver dig mulighed for at skabe din egen personlige stil ved at sætte den sammen med et væld af farver. Hvad med en lyserød cardigan eller et par smarte mønstrede bukser? 

Bluse uden ærmer

En sidste klar sommerfavorit, når varmen for alvor slår igennem, er en lang og feminin bluse uden ærmer. Gå efter en luftig kvalitet som viskose eller bomuldsvoile, og nyd hvordan det florlette stof smyger sig let ned over kroppen. Den løse top er flot til et par smalle bukser – og driller det danske sommervejr, kan du altid tage en cardigan over.

Der findes mange flere tips om bluser til kvinder, som du kan læse mere om her på Tøjlisten, men ellers gælder det bare om at nyde sommeren i fulde drag og det er forhåbentlig med sol og varme.

Var indholdet nyttigt for dig?
Sending
User Review
5 (1 vote)

Svar

Sending